Næste film: Io sono l'amore / I am Love

IO SONO L'AMORE

Io sono l'amore er en film fra 2009 optaget over en periode på 11 år, instrueret af Luca Guadagnino. Filmen vises søndag d.3. marts 2013 klokken 19.00.

Hvem er Emma?

Hvad sker der, når man trækker essensen ud af naturen? I madlavning er der noget der dør og noget andet intensiveres. I Io Sono L’Amore følger vi russiske Emma, der har giftet sig ind i en traditionsbunden milanesisk rigmandsfamilie. Emma har tilpasset sig familiens kultur til en sådan perfektion, at hun næsten har glemt sit rigtige russiske navn.

Filmen er sat ved årtusindskiftet i Milano og er en tragisk kærlighedshistorie, der stumt beskriver det indestængte, emotionelle klima den stramme familiestruktur skaber. Forretterne er kolde og velanrettede, rummene er overdimensionerede og luksuriøse. Emmas store omvæltning begynder, da hun finder ud af at hendes datter, Elisabetta, har forelsket sig i en kvinde. Hun sympatiserer instinktivt og lidenskabeligt med datteren, der under filmen bliver kunststuderende i London.

Elisabettas personlige forandring signaleres indirekte ved en familiemiddag, hvor traditionen er, at hun præsenterer familiens overhoved farfaren Edouardo med en ny tegning. Dette år giver hun ham et indrammet fotografi, fordi det er den kunstform, der interesserer hende mest i disse dage. Denne ændring mishager den gamle mand, og Emma udglatter den potentielle scene, der alligevel skaber tydelig ubehag hos resten af familien.

Da Emma samme aften møder sin ældste søns ven, kokken Antonio, opstår en usynlig, men intens tiltrækning mellem dem. Antonio introducerer Emma for sit tilholdssted i San Remo, beliggende i en åndeløs smuk og vild natur. Der` påbegyndes en affære, Emma tilsyneladende står magtesløs overfor, gennem en spirende åbenhed for at lade sig elske.

Som en sidste bemærkning til Io sono l’amore, er der undervejs et klip fra den amerikanske film Philadelphia, fra 1993 med Tom Hanks og Denzel Washington i hovedrollerne, hvor en hiv-smittet homoseksuel advokat tager kampen op mod en diskriminerende fyring. Philadelphia var en af ​​de første mainstream Hollywood-film, der anerkendte eksistensen af Aids.

(Gen)skabes Emma gennem sit opgør med familien og/eller ud fra den essens og natur hun nu har – eller er den rigtige Emma den hengivne, dedikerede mor og kone i et ægteskab i krise?

Tekst: Gitte Kjær

Forelæser på aftenen annonceres 

Forelæser endnu ukendt

Forelæser til filmen 'Io sono l'amore' søndag d.3.februar 2013

DUMPLINGS

Dumplings er en Hong Kong gyserfilm fra 2004, instrueret af Fruit Chan Gor. Filmen blev udviddet fra novellefilm fra den østasiatiske gyserfilmsamling 'Three... Extremes'.  
Filmen vises søndag d.9. september 2012 klokken 19.00.

Om DUMPLINGS
Tidens tand er efter den tidligere tv-stjerne fru Li, eller sådan ser hun i det mindste på det. Hun længes efter lidenskab med sin rige mand, der er involveret i en kærlighedsaffære med hans unge og smukke massøse. For at genvinde og fastholde sin visnende skønhed, søger fru Li hjælp fra den mystiske Mei, der laver nogle særlige dumplings, baseret på en tusindårig gammel kinesisk opskrift forberedt med en hemmelig ingrediens, som Mei hævder virker foryngende.

Det viser sig dog at denne hemmelige ingrediens er fostre, som skaffes fra abort klinikker. Dette bliver fru Li pinligt bevidst om allerede fra begyndelsen, men i takt med at hun genvinder sin skønhed og ungdom, svinder den moralske ængstelse ved at spise Mei’s dumplinger. Fru Li søger derfor mere og mere potente midler. Muligheden kommer, da en femten årig teenager, fem måneder henne i en incestuøs graviditet, henvender sig til Mei sammen med sin mor og beder om at få foretaget en abort.

TEMA: SKØNHED, SEXUALITET OG MADKULTUR

Dumplings er ikke en gyserfilm i genre med Fredag d.13. eller Poltergeist. Snarere ligger det uhyggelige i filmens tætte relation til vores egen hverdag og de problematikker Mei’s dumplinger peger hen mod. I filmen er der en scene, hvor Mr. Li spiser et æg, der i sydøstasien kendes som Balut. Balut er befrugtede andeæg i et fremskredent stadie, som koges levende og spises i skallen. Populært menes de at være et elskovsmiddel og betragtes som en sund snack med et højt protein indhold.

I enhver madkultur er der en række produkter, retter eller råvarer, der menes at besidde særlige egenskaber forbundet med helbredet, seksuel aktivitet, skønhed osv. Men maden kan også være en måde at udtrykke identitet på. Det er blevet smart at spise godt og at lave god mad. Maden kan signalere status og økonomisk overskud, og gennem maden kan vi vise, at vi er kultiverede og forbrugerbevidste mennesker. Med andre ord udtrykker maden også de psykiske og kulturelle tilstande, vi som mennesker er underlagte.

Tekst: Gitte Kolbeck Kjær

Forelæsere på aftenen er Xiao Qun Bao og Boris Andersen 

Boris Andersen

Forelæser til filmen 'Dumplings' søndag d.9.september 2012

Boris Andersen arbejder til daglig i Aalborg Universitetets forskningsgruppe, Foodscapes, Innovation og Netværk, på et PhD.projekt om hvad der skaber unges lyst til  selv at tilberede mad. 

Boris Andersen vil med baggrund i sin forskning om unge og deres madvaner som introduktion til filmen give eksempler på hvordan mad og måltider sætter os i et identitetsskabende skæringspunkt mellem det poetisk-sanseligt livgivende og det død-alvorlige og livstruende!

Xiao Qun Bao

Forelæser til filmen 'Dumplings' søndag d.9.september 2012

Xiao Qun Bao er født i Kina, og kom til Danmark for ca. 30 år siden. Hun er uddannet civiløkonom og har eget firma, der handler med urtemedicin og kosttilskud.

Til filmen vil Xiao Qun lave smagsprøver af forskellige dumplinger til os - dog med mere traditionelle og normale ingredienser end dem som bruges i filmen! - samt fortælle os lidt om hvordan man laver dumplinger og ved hvilke lejligheder man plejer at spise dem i Kina.

SULT

Sult fra 1966 er et mesterværk instrueret af Henning Carlsen baseret på Knut Hamsuns roman af samme navn. Filmen vises søndag d.7. oktober 2012 klokken 19.00. Den vises uden undertekster.

Om SULT

Fra filmens start fornemmer man hovedpersonens nervøse og paranoide tilstand, og har man læst indgangspassagen i selve romanen, aner man begyndelsen på en ydre og indre opløsning affødt af sult ...: ”Det var i den tid jeg gik omkring og sultede i Kristiania, denne forunderlige by som ingen forlader før han har fået mærker af den”.

Hovedpersonen, vis navn forbliver anonymt, er flyttet fra landet til byen Kristiania (i dag Oslo), i håb om at blive en anerkendt journalist og forfatter. På trods af et selverkendt talent lever han som fattig uden indtægt på randen af et samfund, hvor velfærd stadig er fremtid. Det, som er ham nærmest er en allestedsnærværende sult, der ikke stilles. På nær en enkelt person fremstilles de sociale relationer han indgår i, om end han selv opsøger dem, som angreb, modangreb eller blotte bemærkninger til forbipasserende, hvorpå han afprøver sin (mere og mere svindende) eksistens. En kvinde fra bourgeoisiet viser dog interesse og afleder hans opmærksomhed fra skriveriet og sulten. Men efter det første opildnede intime møde, afskriver kvinden hovedpersonen til fordel for en mand af herskabet.

Hovedpersonens feberagtige tilstand, affødt af en overdrevet mangel på mad, og det filmiske element, hvor der veksles mellem direkte tale og indre monolog (voice-over), fører os ind i henrykte forestillinger om hovedpersonens eget liv – især det fremtidige. Men illusionerne brister hver gang han stilles foran mad. I disse momenter vender han tilbage til en jordisk virkelighed, hvor maden bliver en materialitet, der synes at stå til hinder for hans stoiske selvdisciplin og dermed forfatterdrømme i storbyen.

Tema: Fravær af mad

For hovedpersonen i SULT er mad i reel forstand et fraværende element, dog ikke psykisk. Hovedpersonens iagttagelse af andre menneskers indtagelse af mad, får dem til at fremstå som dyr, der grådigt fortærer deres bytte. En tilstand af råhed og ligegyldighed, den standhaftige hovedperson tager afstand fra, fordi det ikke synes at tilkomme et menneske som ham. Men dette blot i andres selskab – i en scene finder man ham i en baggård, hvor han gnasker uanfægtet og uforstyrret på et kødben. Det forkvaklede og til tider anorektiske forhold til mad fremmaner en skærpelse af hovedpersonens sanser og han bliver overdrevet sensibel for udefrakommende impulser, der konstant indskriver sig på den, i forvejen forkrøblede og sultne, person. En tilstand, der undertiden gør ham vanvittig. Fra dette perspektiv refererer SULT ikke kun til fraværet af mad, men til et fravær af alt menneskeligt og civiliseret – alt det, der adskiller os fra dyr.

Om Henning Carlsen

Henning Carlsen (født 4. juni 1927 i Aalborg) fik med filmatisering af Knut Hamsuns roman SULT sit største internationale gennembrud. Han begyndte at lave kortfilm i halvtredserne og fulgte på mange måder den franske nybølge ind i tresserne med profetien om at skildre personlige fortællinger på film. Carlsens ’personlige fortælling’ i SULT er hans lighed med og fascination af hovedpersonens nervøse intensitet. Henning Carlsen har også instrueret kortfilmen ’De gamle’ (1951) og senest ’Erindring om mine bedrøvelige ludere’ (2012) – en filmatisering af den colombianske forfatter Gabriel García Márquezs roman af samme navn.

Læs mere:

Peter Kirkegaard: Sult – fra bog til film

Knut Hamsun: SULT

Tekst:Susanne Bøcker

Forelæsere på aftenen Heine Thorhauge Mathiasen

Heine Thorhauge Mathiasen

Forelæser til filmen 'Sult' søndag d.7.oktober 2012

Uddannet billedkunster ved Det Kongelige Kunstakademi 2012. Heine har sendt os dette uddrag fra en  artikel om Berlutis middag for 100 indbudte gæster i Harrods 7/9-2012 i forbindelse med åbningen af deres første livsstilsbutik.

"The first dish of the evening was beef aspic with caviar and watercress coulis. The vegetal brightness of the watercress complimented the firmness of the aspic, and the caviar – arranged to look like blackberries in a garden – were small, delightfully salty explosions. Next came the perfumed and quietly decadent main of blue lobster, studded with lemon verbena, and served with fingerling potatoes and girolles sweetened with dried apricots. ... Today, cooking is about “emotion,” he told us. “We are lucky to have access to all of the best produce, but that’s not enough. Possession is not the end of the story, the unique thing you can’t buy is emotion.”

DET STORE ÆDEGILDE

Det store ædegilde er en legendarisk film fra 1973 instrueret af Marco Ferreris.
Filmen vises søndag d.4. november 2012 klokken 19.00.

Om DET STORE ÆDEGILDE
Når de fire succesrige, midaldrende mænd i Marco Ferreris film samles til ædegilde i en parisisk villa, er det ikke blot for at nyde madens velsignelser. Gildet er et glubsk sidste måltid der skal ende i døden. De basale kropslige funktioners grande finale i et orgie af mad, drikke og sex.

Dommeren Philippe, piloten Marcello, tv-produceren Michel og kokken Udo har – af grunde vi ikke får forklaret – besluttet sig for at æde sig ihjel. De tilbereder og gnaver sig igennem den ene delikatesse efter den anden. Til at gøre sig selskab i festen inviterer de tre prostituerede og den opulente skolelærerinde Andrea. De prostituerede får nok en efter en, mens Andrea bliver tilbage for at æde og bolle indtil alle fire mænd er døde.

Livsnødvendigheden af at spise, fordøje og forplante sig bliver i Ferreris film vendt på hovedet, og overdrevet vender nydelse til væmmelse. Selv huset får forstoppelse; rørsystemerne stoppes til, der flommer afføring ud af toilettet og fylder huset med en ukontrolleret strøm af de forhenværende delikatesser.

Hvorfor beslutter de sig for at æde sig ihjel? Vi får ikke nogen forklaring på deres livslede, men forstår at deres valg af måde at dø på hænger sammen med deres måde at leve på. Nydelsen er blevet til lede, de grundlæggende basale livsnødvendigheder er blevet dræbende. Både dræbende kedelige og dødelige i konkret forstand.

Det er også lidt en lidelse at æde sig igennem den 2 timer lange film der frådser i vulgaritet. Men hvor langt er det fra sanseløs nydelse til sansningsløs ædelse?

NRK’s programredaktion må have grinet godt da de valgte det store ædegilde som lille juleaftens-film en gang i halvfemserne. Når Bisqiut Fabrikken i denne filmserie om madens kulturelle betydning vælger at vise Det store ædegilde, er det på samme måde ikke for at prise de delikatesser der bliver fortæret i overflod, men for at stoppe op et øjeblik midt i festlighederne. Kan vi fordøje vores massive forbrug uden at gå til grunde? Det store ædegilde retter fokus mod absurditeten i vores frådseri.

Den eksploderende fedmeepidemi er et udtryk for det samme. Men mad er blot et billede på den generelle forbrugerisme som er gældende på alle niveauer, fra fritter til fisse og fladskærm. Det vi skulle have nydt, forsvinder i et overmæt suk af at have fået for meget.

Tekst: Runa Johannessen

Forelæser på aftenen er Rasmus Køster-Rasmussen

Rasmus Køster-Rasmussen

Forelæser til filmen 'Det store ædegilde' søndag d.4.november 2012

Rasmus Køster-Rasmussen er læge og phd-studerende ved Syddansk Universitet, KU - Center for Sundhed og Samfund. Der forsker han i kost, metabolisme og fedme og vil på dagen løfte sløret for flere af kostguruernes velbevarede hemmeligheder.

Som intro til Det store ædegildes overdådige madorgie fremlægges kontroversielle, men veldokumenterede, forskningsresultater om fedmeepidemien. Nagelfaste forestillinger om mad, fedme og død vendes på hovedet når den eksisterende viden gås efter i sømmene. F.eks. er der intet der tyder på at man bliver fed af at spise fedt og vægttab hos overvægtige kan være direkte livsfarligt.

BABETTES GÆSTEBUD

Babettes gæstebud er en prisbelønnet dansk film fra 1987 baseret på Karen Blixens roman, instrueret af Gabriel Axel. Filmen vises søndag d.13. januar 2013 klokken 19.00.

Om BABETTES GÆSTEBUD

Scenen er sat i en lille landsby hvor kulturen er bygget op omkring den lokale præsts læren om gud. Her er målet åndelig glæde og nærhed med Gud. Derfor er synden den fysiske glæde, for eksempel i form af nydelsen af mad eller seksuelt samvær. Denne lære er altafgørende for filmens to hovedpersoner, som er præstens to fromme døtre.  

De to søstre sættes på en prøve da deres tjenstepige og tidligere køkkenchef Babette efter 14 års tro tjeneste beder om lov til at lave en fransk middag til den afdøde præsts 100 års dag. Søstrene indfrier Babettes ønske, men rammes af mistænksomhed, da de ser alle Babettes fremmede madvarer.

På trods af filmens få karakterer og stille fremtoning overvældes tilskueren af et overflødighedshorn af budskaber. Et af budskaberne handler om, at vi som samfund mistænker det ukendte og frygter hvad der kommer til at ske, hvis der laves om på den vante orden. Religiøse og sanselige konflikter og ligheder blotlægges. Centralt for filmen og romanen anrettes der i bogstavligste forstand et udsagn om kunsten, dens essens og virkning.

Babettes udsøgte middag og fremragende vin indvier menigheden i en sublim verden. Med sine nærmest magiske køkkenevner fortrylles kernen af det lille landsbysamfund med skildpadde, kaviar, vagtler, hønsefødder, ko og paradisets frugter. De tavst spisende middagsgæster, der normalt ikke tillader sig selv fysisk nydelse slutter denne 'sidste nadver' af med et kys, en dans, forsoning og et halleluja. De tro disciple har fundet livsgejsten og den fysiske nydelse frem igen og mistænksomheden fortrænges.

Tekst: Ida Schrøder og Gitte Kjær

Forelæsere på aftenen Thomas Grene Helsted 

Thomas Grene Helsted

Forelæser til filmen 'Babettes gæstebud' søndag d.13.januar 2013

 ,, Denne Kvinde er istand til at forvandle hvert enkelt Maaltid paa Café Anglais til en Art Kærlighedsaffære, et ophøjet og romantisk Elskovsforhold, hvori man ikke længere formaar at skelne mellem legemlig og sjælelig Appetit eller Mæthed.”  Fra Babettes Gæstebud af Karen Blixen 

Thomas er mag.art. i litteraturvidenskab og vil med udgangspunkt i Babettes Gæstebud give en introduktion til den nære forbindelse mellem sprog og mad og se nærmere på filmens forbud mod at tale med mad i munden.

ARRANGØRERE:

Hanne Holm: Arrangør af  BISQUITfabrikkens Filmtemadage. Hanne er uddannet grafisk designer og er grundlægger af kogeskolen BISQUITfabrikken.

Gitte Kjær: Formidling og koncept til BISQUITfabrikkens Filmtemadage. Står for tekst og er vært til filmen Dumplings. Gitte er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole. 

Susanne Bøcker: Står for tekst og er vært til filmen Sult. Susanne er uddannet byplanlægger.

Runa Johanessen: Står for tekst og er vært til filmen Det store ædegilde. Runa er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og er pt. ved at tage en phd. ved Københavns Universitet.

Ida Schrøder: Står for tekst og er vært til filmen Babettes Gæstebud. Ida underviser i samfundsvidenskab på socialrådgiveruddannelsen, Professionshøjskolen Metropol.