Det store ædegilde er en legendarisk film fra 1973 instrueret af Marco Ferreris.
Filmen vises søndag d.4. november 2012 klokken 19.00.
Filmen vises søndag d.4. november 2012 klokken 19.00.
Om DET STORE ÆDEGILDE
Når de fire succesrige, midaldrende mænd i Marco Ferreris film samles til ædegilde i en parisisk villa, er det ikke blot for at nyde madens velsignelser. Gildet er et glubsk sidste måltid der skal ende i døden. De basale kropslige funktioners grande finale i et orgie af mad, drikke og sex.
Når de fire succesrige, midaldrende mænd i Marco Ferreris film samles til ædegilde i en parisisk villa, er det ikke blot for at nyde madens velsignelser. Gildet er et glubsk sidste måltid der skal ende i døden. De basale kropslige funktioners grande finale i et orgie af mad, drikke og sex.
Dommeren Philippe, piloten Marcello, tv-produceren Michel og
kokken Udo har – af grunde vi ikke får forklaret – besluttet sig for at æde sig
ihjel. De tilbereder og gnaver sig igennem den ene delikatesse efter den anden.
Til at gøre sig selskab i festen inviterer de tre prostituerede og den opulente
skolelærerinde Andrea. De prostituerede får nok en efter en, mens Andrea bliver
tilbage for at æde og bolle indtil alle fire mænd er døde.
Livsnødvendigheden af at spise, fordøje og forplante sig
bliver i Ferreris film vendt på hovedet, og overdrevet vender nydelse til
væmmelse. Selv huset får forstoppelse; rørsystemerne stoppes til, der flommer
afføring ud af toilettet og fylder huset med en ukontrolleret strøm af de
forhenværende delikatesser.
Hvorfor beslutter de sig for at æde sig ihjel? Vi får ikke
nogen forklaring på deres livslede, men forstår at deres valg af måde at dø på
hænger sammen med deres måde at leve på. Nydelsen er blevet til lede, de
grundlæggende basale livsnødvendigheder er blevet dræbende. Både dræbende
kedelige og dødelige i konkret forstand.
Det er også lidt en lidelse at æde sig igennem den 2 timer
lange film der frådser i vulgaritet. Men hvor langt er det fra sanseløs nydelse
til sansningsløs ædelse?
NRK’s programredaktion må have grinet godt da de valgte det
store ædegilde som lille juleaftens-film en gang i halvfemserne. Når Bisqiut
Fabrikken i denne filmserie om madens kulturelle betydning vælger at vise Det
store ædegilde, er det på samme måde ikke for at prise de delikatesser der
bliver fortæret i overflod, men for at stoppe op et øjeblik midt i
festlighederne. Kan vi fordøje vores massive forbrug uden at gå til grunde? Det
store ædegilde retter fokus mod absurditeten i vores frådseri.
Tekst: Runa Johannessen
Forelæser på aftenen er Rasmus Køster-Rasmussen