Sult fra 1966 er et mesterværk instrueret af Henning Carlsen
baseret på Knut Hamsuns roman af samme navn. Filmen vises søndag d.7. oktober 2012 klokken 19.00. Den vises uden undertekster.
Om SULT
Fra filmens start fornemmer man hovedpersonens nervøse og
paranoide tilstand, og har man læst indgangspassagen i selve romanen, aner man
begyndelsen på en ydre og indre opløsning affødt af sult ...: ”Det var i den tid jeg gik omkring og
sultede i Kristiania, denne forunderlige by som ingen forlader før han har fået
mærker af den”.
Hovedpersonen, vis navn forbliver anonymt, er flyttet fra landet
til byen Kristiania (i dag Oslo), i håb om at blive en anerkendt journalist og
forfatter. På trods af et selverkendt talent lever han som fattig uden indtægt
på randen af et samfund, hvor velfærd stadig er fremtid. Det, som er ham
nærmest er en allestedsnærværende sult, der ikke stilles. På nær en enkelt
person fremstilles de sociale relationer han indgår i, om end han selv opsøger
dem, som angreb, modangreb eller blotte bemærkninger til forbipasserende,
hvorpå han afprøver sin (mere og mere svindende) eksistens. En kvinde fra bourgeoisiet
viser dog interesse og afleder hans opmærksomhed fra skriveriet og sulten. Men efter
det første opildnede intime møde, afskriver kvinden hovedpersonen til fordel
for en mand af herskabet.
Hovedpersonens feberagtige tilstand, affødt af en overdrevet
mangel på mad, og det filmiske element, hvor der veksles mellem direkte tale og
indre monolog (voice-over), fører os ind i henrykte forestillinger om
hovedpersonens eget liv – især det fremtidige. Men illusionerne brister hver
gang han stilles foran mad. I disse momenter vender han tilbage til en jordisk
virkelighed, hvor maden bliver en materialitet, der synes at stå til hinder for
hans stoiske selvdisciplin og dermed forfatterdrømme i storbyen.
Tema: Fravær af mad
For hovedpersonen i SULT er mad i reel forstand et fraværende
element, dog ikke psykisk. Hovedpersonens iagttagelse af andre menneskers
indtagelse af mad, får dem til at fremstå som dyr, der grådigt fortærer deres
bytte. En tilstand af råhed og ligegyldighed, den standhaftige hovedperson
tager afstand fra, fordi det ikke synes at tilkomme et menneske som ham. Men dette blot i andres selskab – i en scene
finder man ham i en baggård, hvor han gnasker uanfægtet og uforstyrret på et
kødben. Det forkvaklede og til tider anorektiske forhold til mad fremmaner en
skærpelse af hovedpersonens sanser og han bliver overdrevet sensibel for udefrakommende
impulser, der konstant indskriver sig på den, i forvejen forkrøblede og sultne,
person. En tilstand, der undertiden gør ham vanvittig. Fra dette perspektiv
refererer SULT ikke kun til fraværet af mad, men til et fravær af alt
menneskeligt og civiliseret – alt det, der adskiller os fra dyr.
Om
Henning Carlsen
Henning Carlsen (født 4. juni 1927 i Aalborg) fik med
filmatisering af Knut Hamsuns roman SULT sit største internationale gennembrud.
Han begyndte at lave kortfilm i halvtredserne og fulgte på mange måder den
franske nybølge ind i tresserne med profetien om at skildre personlige
fortællinger på film. Carlsens ’personlige fortælling’ i SULT er hans lighed
med og fascination af hovedpersonens nervøse intensitet. Henning Carlsen har
også instrueret kortfilmen ’De gamle’ (1951) og senest ’Erindring om mine
bedrøvelige ludere’ (2012) – en filmatisering af den colombianske forfatter Gabriel
García Márquezs roman af samme navn.
Læs mere:
Peter Kirkegaard: Sult – fra bog til film
Knut Hamsun: SULT
Forelæsere på aftenen Heine Thorhauge Mathiasen